Blågårdsgade og Blågårds Plads. Ville du nærme dig dette strøg? Er det ikke selve arnestedet for bandekrigen, hvor skud flyver i hyt og vær og træffer jyske turister som har kørt vildt i København?
Myter og historier er det mange af, og vore fordomme ligeså. Vi havner med min planlagte tilfældighed i gaden, og bliver overrasket over i livet og de positive vibrationer. Vi cykler ned til Pladsen og tager en velfortjent kold på Floras for at summe os lidt….. Nørrebros Bryghus’ medicin er god for at bekæmpe fordomme. Det er også dejlig at sidde under træerne i den grønne oase og mærke pulsen. Vi bestemmer os for at gå ned mod Nørrebrogade igen, for at udforske denne unikke gadestump i København.
At det er ”indan summer” gør ingenting. Der er mange cafeer og spisesteder, og der er klapsammen borde og bænke udenfor alle steder. Dette skaber en gadefest stemning – på den fede måde. På bænkene sidder studenter i alle aldre, lokale Nørrebroere i forskellige aldre, og der er en positiv stemning i et ungt miljø for igen alle aldre. Nogle steder har gået stærkt op i dekorationen af bordene, som bare understreger alsidigheden i gaden.
Der er også flere grønthandlere, som har noget af det mest indbydende udvalg i byen. Hvordan de kan holde priserne, må andre tage sig af, men det bygger op om det levende gadebillede.
Sulten bygger sig op og på hjørnet af Nørrebrogade ligger Beyti som tilbyder ”Osmanniske specialiteter på tilberedt på ægte kulgril”. Det smager himmelsk.
På vej tilbage mod pladsen besøger vi et par steder. På Harbo Bar har man brugt gamle materialer og brugt farvepaletten og Blågårds Apotek er et hyggelig og godt værtshus. Vil man så til et ægte gammeldaws værtshus ligger Cafe Nørrehus et lille stenkast væk.
Hvorfor sammenligner vi med Berlin? Berlin bliver set på som et grønt sted hvor man er åbne for unge mennesker i alle aldre, som kan have forskellige meninger. Sådan er Blågårds gade også. Vi følte os som 4 glade masker når vi gik herfra.
